Fliser til Lærlingenes Hus

Lærlingenes Hus er et projekt af Dansk Håndværk beliggende på Bornholm i byen Tejn, i nærheden af øens smukke natur og med en storslået udsigt til Østersøen.

Fliser til Lærlingenes Hus
Bygherre: Dansk Håndværk
Fliseareal sammenlagt16 m2
Affaldsbesparelse:302 kg affald
CO2320 kg CO2

De genbrugte fliserester til dette projekt blev nøje udvalgt på baggrund af husets stil, materialer og farver. I projektet blev der brugt 9 forskellige flisefraktioner, som til sammen sparede miljøet for 320 kg CO₂ og 302 kg affald. Fliseresterne blev leveret af 4 forskellige samarbejdspartnere: Byg-Grønt, Michaels Murerforretning, STARK og Garant Rønne.

Badeværelserne

Komposition til husets to badeværelserne består af motiv ”Almindingen” kombineret med Kvadrat 15 x 15 cm.

Motivet Almindingen er inspireret af den bornholmske skov med sin fortryllende stemning. Ved at kombinere begge motiver opnås der en fornemmelse af naturen, som trænger diskret ind i rummet. 

Køkken & bryggers

Til køkkenet og bryggerset ønskede bygherren mindre flisearealer. Her bruger vi motivet ”Triangel”, der er inspireret af øens skarpe klippekanter.

Cookie-indstillinger